Gældende fra den 01. November 2001

Betingelser & Brugsret


Design-Line Danmark, i det følgende kaldet DLD, leverer hjemmesideløsninger, CMS-løsninger, hosting, booking-systemer og specialudvikling til/af World Wide Web services på Internet. I forbindelse med disse services har DLD en række juridiske og etiske regler, der skal overholdes. DLD's opgave er at være leverandør af systemer til præsentation af informationer via Internettet.

DLD's handelsbetingelser er specificeret herunder.

Hvis DLD finder at der er foregået misbrug af ydelser leveret af DLD eller i forhold til underleverandør's betingelser, forbeholder DLD sig retten til at suspendere eller ophæve en kundes adgang til enhver service leveret af DLD.

Nærværende betingelser er aftalt mellem Design-Line Danmark, Mejlbyvej 70, 9610 Nørager, Danmark og licenstageren af systemet/ydelsen.

Betingelserne omfatter hjemmesider, hjemmeside designs, CMS-løsninger, shop-løsninger, bookingsystemer, hosting og special-programmering leveret af DLD.

DLD fungerer alene som formidler for så vidt angår licenstagerens erhvervelse af internetdomæne. Licenstageren er underlagt de vilkår, der fastsættes af vedkommende navnemyndighed. Denne myndigheds almindelige betingelser gælder for licenstageren. Opkræver navnemyndigheden en vedligeholdelsesafgift, skal denne afholdes af licenstageren.


Betingelser omkring brugen af services

Licenstageren er opmærksom på, at DLD ikke har muligheder for, og ikke påtager sig, at kontrollere licenstagerens anvendelse af de ressourcer der stilles til rådighed. Herunder hvilke informationer der stilles til rådighed på licenstagerens hjemmeside, derfor bærer licenstageren selv det fulde ansvar. 

Det er licenstagerens ansvar, at brugen af kunstneriske og litterære værker og andre ophavsretsbeskyttede værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere. Vi gør opmærksom på at såvel distribution eller download - kan være en krænkelse af rettighedshaveres ophavsrettigheder. Det er således licenstagerens ansvar, at brugen af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere.

Når licenstageren via DLD's løsninger og internetudbydere har forbindelse til tredjemand, f.eks. i forbindelse med handel på internettet eller ved erhvervelse af andre netydelser end de mellem licenstageren og DLD aftalte, har DLD intet ansvar for licenstagerens og tredjemands indbyrdes mellemværende.

DLD forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drift- og sikkerhedsmæssige forhold.


Uautoriseret brug

DLD vil reagere stærkt overfor nogen, der måtte bruge, eller forsøge at bruge, en internetkonto eller computer uden ejerens autorisation. Disse forsøg inkluderer "internet scamming" (at narre andre folk til at oplyse deres password), tyveri af password, scanning af mulige sikkerhedshuller o.s.v. 

Enhver uautoriseret brug af konti eller computere af DLD's licenstagere, uanset om det er angreb på konti eller computer hos DLD eller 3.mand, vil betyde indgreb mod angriberen/misbrugeren. 

Mulige indgreb inkluderer advarsel, suspension eller opsigelse af services, sagsøgning og politianmeldelse, afhængig af angrebets karakter.


Betalingsbetingelser

Alle ydelser faktureres Netto + 8 dage. 

Alle services installeres efter vore betalingsbetingelser – rettidig betaling er senest den 3. bankdag at regne fra forfaldsdato på faktura, med mindre anden aftale foreligger - og kan ikke forventes iværksat inden DLD har modtaget indbetalingen. 

Ved manglende betaling iværksættes suspendering af fakturerede ydelser omgående på forfaldsdato, og indtil fakturerede ydelse er registreret betalt. (Se afsnit "Opsigelse")

Gebyrer opkræves for alle væsentlige ændringer, og kan ikke refunderes. Alle opgivne priser er garanteret, på betingelse af forudbetaling. 

DLD forbeholder sig ret til at ændre priser til enhver tid. Licenstageren er ansvarlig for, at der betales for en service, fra denne er etableret og til den er opsagt skriftligt. Alle betalinger skal ske i danske kroner.

DLD forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ydelse af f.eks. support og services, herunder f.eks. ændring af brugernavn og adgangskode i tilfælde, hvor licenstageren har glemt disse.

Til dækning af DK Hostmasters A/S omkostninger betaler licenstageren en årlig afgift, der opkræves første gang 12 måneder efter opkrævningen af registreringsgebyret.
Licenstageren har pligt til senest 10 måneder efter registrering at meddele DK Hostmaster hvilken gyldig e-mail-konto, der kan anvendes ved udsendelse af faktura via e-mail. 
Betaling af årsafgift skal foregå via PBS eller andet elektronisk medie foreskrevet af DK Hostmaster. Betalt årsafgift giver licenstageren ret til løbende at få ændret i databaseoplysninger om domænet uden yderligere betaling, herunder f.eks. skift af navneservere eller ændringer i selskabs- eller personoplysninger. 

Der henvises i øvrigt til DIFO's gældende regler for domæneregistrering. Regelsættet kan findes på Internet på adressen: http://www.difo.dk/. 

Alle DLD's priser opgives eksklusive moms.


Opsigelse

Fra DLD's side kan en licens/brugsret til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel, med mindre, der er tale om manglende betaling af ydelsen. I dette tilfælde har DLD ret til, omgående, at suspendere alle services forbundet med kunden på forfaldsdato +3. Dette udelukker dog ikke, at licenstager/kunden, er forpligtet at betale for fakturerede ydelser, som DLD har finansieret forlods, på kundens vegne.

Flyttes domænet til en anden udbyder, slettes alle services tilknyttet domænet.

Alle bestillinger af hostingydelser forudfaktureres for perioder på 1. 6. 12. eller 24. mdr. og kan til enhver tid opsiges skriftligt med 1 måneds varsel op til udløbet af en periode. Abonnementsperioden starter ved seneste fakturerings dato.

Alle ophør/opsigelser skal foregå skriftligt og hostingydelsens afbestilling bekræftes skriftligt af DLD. DLD refunderer ikke betalinger for hosting såfremt licenstageren ønsker at opsige sin aftale midt i en periode.

 
Adresseændringer og lignende

Såfremt licenstageren flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal licenstageren straks give DLD skriftlig besked.


Varsling af ændringer

DLD kan varsle ændringer af aftalen via e-mail til den e-mail adresse, licenstageren oplyser ved bestillingen af abonnementet eller til postmaster på kundens domæne. DLD kan ændre aftalen med et varsel på en måned. 

Licenstageren kan skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Licenstagerens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 30 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. 

Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.

DLD kan overdrage den tekniske drift af hostingydelser til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for licenstageren i indeværende abonnements/licensperiode.


DLD's produkter

Når licenstager erhverver et DLD produkt, ejer licenstager ikke selve softwaren, designet eller de af DLD leverede design-elementer (billeder og kode), men har retten (licensen) til at bruge dem, på den/de af DLD definerede servere/webhotel udbydere.

DLD produktet bliver af DLD installeret på en navngiven webserver og leveres ikke i en æske, som Fuld Pakke Produkter gør. Brugsretten til et produkt kan ikke overføres fra en bruger til en anden.

FTP login udleveres ikke til licenstager, dog kan disse udleveres såfremt det skønnes at have et regulært formål. Skriftlig anmodning sendes til Design-Line Danmark.


Ophavsrettigheder

Ifølge Dansk lovgivning om ophavsret er det ulovligt at fremvise eller distribuere materiale, dette omfatter software, billeder, designs, tekster o.l., der er ophavsretsligt beskyttet, uden særlig tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. Uautoriseret kopiering og redigering af software er et brud på ophavsretten, uanset årsagen.

Kopieres DLD’s produkt således af licenstager til anden udbyder, er dette en krænkelse af DLD’s ophavsrettigheder og de af DLD indkøbte licencer til brug som designelementer. Retten til at benytte de af DLD leverede designs og designelementer ophører herfor omgående.

Har du mistanke om, at dit produkt er en forfalskning, skal du melde den formodede piratkopiering ved at skrive til Design-Line Danmark, eller ringe på tlf. +45 50 87 20 20 og melde din mistanke om forfalskning eller piratkopiering. Design-Line Danmark vil herefter søge at holde dig så skadesfri som muligt ved at tilbyde et tilsvarende eller nyere DLD produkt til vores fordelagtig lave priser.


Ansvarsfraskrivelse

Drift

DLD er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i DLD's eller underleverandørers ydelser. DLD fraskriver sig på samme måde ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives netværksudbyder eller andre leverandørers forhold. DLD fraskriver sig ansvaret for informationer hentet fra eller brugen af internettet.


Forsinkelse

DLD fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.


Produktansvar

I forbrugerforhold ifalder DLD ansvar efter dansk rets almindelige regler om produk-tansvar, dog således at DLD ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. 

Udenfor forbrugerforhold er DLD ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. 

DLD er ikke ansvarlig for data i den elektroniske postkasse eller data liggende på licenstagerens hjemmeside.


Force majeure

DLD fraskriver sig ansvar for force majeure forhold.